Web 2.0 er ikke så svært, som det lyder

I denne web-verden af smarte udtryk og nær-hemmelige betegnelser kan man godt få lidt præstationsangst. Især når web 2.0 bliver nævnt. Og i stedet for at tage udfordringen op måske fejle, så er det nemmere at gøre… ingenting. Men bare rolig, det er ikke så svært. Først og fremmest er det jo ingen videnskab, men hvad er det så? I Wikipedias artikel om fænomenet står der:

Web 2.0 handler om at skabe relationer mellem mennesker i cyberspace, ved brug af Social Software. Dette begreb dækker over forskellige former for kommunikationsværktøjer som fx Forums, Blogs, Wikies, Chats osv. Fælles for disse værktøjer er, at det er dynamiske hjemmesider, som for eksempel kan være programmeret i PHP eller ASP – der i modsætning til statiske hjemmesider bliver opdateret regelmæssigt.

Rolig nu! De lidt højtravende ord som Social Software, relationer mellem mennesker samt PHP og ASP er ikke lige noget, der hjælper på motivationen.

Lad os for nemheds skyld sige, at web 2.0 handler om at involvere brugerne på websitet. Puha… Knapt så skræmmende, har jeg ret? Men denne knapt så dramatiske definition, kan vi nu bedre komme i gang. Det gode er, at man kan udnytte det  brugerdrevne (undskyld ordet) indhold kommercielt. Du kan med andre ord få brugerne til at tjene penge til dig. Du skal dog være virkelig god for kan lade sig gøre.  Lad os se på nogle eksempler, som måske ikke altid tjener penge til dig, men så laver indhold til dig.

Hoteller og rejser
Hos hotels.com kan brugerne efter deres ferie evaluere hotellet. Og det giver så andre brugere mulighed for at vælge hotel efter gæstenes vurdering. På den måde er det kunder som dig og mig, der anbefaler hotellet og ikke en marketingmedarbejder. Hvem tror du mest på andre rejsende eller fr. marketingassistent?

FDM giver dig mulighed for at beskrive hele rejsen og uploade billede. På den måde får FDM lavet deres guidestof – eller en del af det. De lokker endda med en konkurrence, hvor du kan vinde 5.000 kr for at få dig til at gøre det.

Sko
Hvad med at designe din egen sko. Det kan du hos Nike. Du kan vælge farve, når du så er færdig kommer du den i indkøbskurven, betaler osv. Forestil dig, at 5.000 mennesker lige pludselig lavede den samme sko. Hvis du har bare lidt forretningstalent, kan du nok regne ud, at her er en trend eller bevægelse i markedet, du kan holde øje med. Og hvis du er rigtig smart, så får du produceret den selv samme sko som de 5.000 har lavet og sendt ud i butikkerne. På den måde har du fingeren på pulsen og har føling med markedet.

Forsikring
Også i forsikringsbranchen involvere de brugerne. Hos Alka har de oprettet et ideforum til brugerne. Og det er selveste hr. direktør, der bryder os velkommen på siden. Her kan brugerne så skrive, hvad de lyster. Og det er der faktisk mange, der har gjort. Nogle har så misforstået og tror, at det er en online-support. Og mon ikke der komme en ide eller to, som kan bruges, og som Alka kan udnytte kommercielt. Under alle omstændigheder har brugerne få en mulighed for at sige deres mening, og det tror jeg ikke, at man skal undervurdere.

Sværere er det ikke. Invitér brugerne til at være en del af dit site – og bliv en succes online.

Du må godt sende e-mail, hvis brugerne har købt hos dig

Mange virksomheder er utrolig bange for at spamme sine brugere. Og med god grund. Vi hader at få mails fra virksomheder, vi ikke har bedt om. Også selv om det nemt ikke at åbne dem. Er det alligevel til så stor irritation, at folk ringer ind og beder om at blive meldt fra. Det kan være dyrt at spamme folk, så du skal være helt sikker. Du kan i sidste ende få en dom for det, og det er dyrt. Og så er der tab af goodwill mm., hvilket er ret kritisk for mange virksomheder, da det på sigt kan være dyrere end en eventuel dom.

Kunderne behøver dog ikke, at tilmelde sig et nyhedsbrev for at du må sende mails til dem. De skal bare have købt varer i din online-shop og efterladt deres e-mailadresse. Så har du lov til at sende dem e-mails med tilbud.

Det skriver to jurister (Ole Horsfeldt og Tue Goldschmieding) fra Gorrissen, Federspiel, Kierkegaard i et tidligere nummer af Market (nr. 20 om E-business). De to jurister skriver direkte:

… en virksomhed kan markedsføre egne varer eller ydelser til kunden via e-mail, hvis kunden har givet sin e-mailadresse i forbindelse med, at kunden har købt virksomhedens varer eller ydelser.

Det betyder ikke, at du kan sende, hvad som helst til dem. E-mailen skal indeholde varer inden for samme kategori. Hvis kunder har købt rejser, kan du ikke sende dem tilbud på cykler – jo hvis det er cykelrejser, men ellers ikke. Vær lige opmærksom på, at kunden nemt skal kunne undgå at få denne form for markedsføring, hvis han/hun ikke ønsker det. Det kan du gøre på flere måder.

Husk, at e-mails ligestilles med sms, MMS osv. Så her skal du lige tænke dig om en ekstra gang, inden du går i gang.

For lige at gøre det helt klart: Du har måske en mulighed for at e-marketing, du slet have regnet med. Så kom i gang. Det burde være en guldgrube.

SEO, SEF og teknik

Som nævnt i et tidligere indlæg, så arbejder jeg med den redaktionelle og tekstuelle søgemaskineoptimering (SEO). Simplethen fordi det er den rigtige måde at gøre det på, og det er den type, de fleste redaktører kan forholde sig til.

Når man taler om SEO, er der altid nogle, som er meget nervøse for, om teknikken spiller. Det er som regel dem med mindst teknisk kontakt i det daglige arbejde, der spørger, hvilket er naturlig nok, da de ofte ikke har kontrol over teknikken. Det har udviklerne eller den tekniske afdeling. Hvis du vil have en god placering på søgemaskinerne, er den en god ide at sørge for, at dit website er SEF (search engine friendly), så søgemaskinerne bedre kan læse det og forstå vigtigheden af indholdet.

Hvis alt uden om kører, det er serveren, CMS-systemet osv., er her 11 punkter i prioriteret rækkefølge, som du bør undersøge. Begrænser de dine muligheder for en højere placering på søgemaskinerne? Listen kan du tage med til din tekniske afdeling og få dem til at hjælpe dig med af få søgeordene ind nogle af de 11 steder:  

 

1. Title-elementet
2. Brødteksten
3. Sammenhæng med brødtekstens indhold
4. H1-elementet
5. Domænenavnet
6. URL’en
7. H2, h3, hn
8. Alt- og title-tekster
9. Tekster med fed eller stærk fremhævning
10. Description (meta)
11. Liste med keywords (meta).

Listen er lavet på grundlag af en række eksperters vurderinger. De er blevet spurgt om, hvad de tror er vigtigt, og hvad man skal kigge på, når man gerne vil have en højere placering på Google, Yahoo, MSN osv.

Generelt kan man sige, at de søgeord, hvor man gerne vil komme længere op i søgeresultatet, skal være 11 ovennævnte steder. Det er naturligvis ikke muligt, men tænk på at brugerne ofte søger på mere en et ord. De søger ofte på 2, 3 eller 4 ord. Og Titel-elementet og URL’en har jo et lidt andet liv end de øvrige, men skal alligevel tages med overvejelserne.

 

 

 

Ingen søgemaskineoptimerer selv om det er gratis

I tirsdag holdt jeg et foredrag om søgemaskineoptimering (SEO) arrangeret af Høje Taastrup Erhvervsråd. Modsat mange andre, som mener, man skal skrive til søgemaskiner, så mener jeg, at man skal skrive til mennesker. Det er vel derfor, vi har et website, blog, wiki osv.: for at komme i kontakt med eller for at meddele os til andre mennesker. Så sørg for at teknikken er til søgemaskineforberedt (hvis man kan kalde det det).

Matt Cutts fra Google har tidligere skrevet på sin blog: “Alan, we agree about just about everything in SEO, esp. that most of the right choices in SEO come from asking ‘What’s the best thing for the user?’” På dansk: Hvad der er godt for brugerne, er også godt for søgemaskiner.

Altså: Når man hjælper brugerne på websitet, hjælper man også søgemaskinerne. Hvis ellers teknikken er i orden, kommer her nogle få retningslinjer, du kan bruge:

• Navngiv siderne - få gerne titlen ind i url’en
• Chunking og labelling - del teksten op passende bider og giv dem overskrifter
• Link til andre sider på dit site f.eks. relaterede produkter
• Lav alt-tekster på billeder
• Opdater dit indhold
• Sørg for at indholdet er relevant
• Lav lister
• Udveksl link med samarbejdspartnere
• Skriv de ord folk søger på ind i dit tekst.

Det få ting kan du selv gøre. Det koster kun din arbejdstid. Du behøver intet bureau til det. Alt, du behøver, er at lave opdateret, relevant indhold og bruge din sunde fornuft. Det er ikke så svært.

Men husk, for at folk overhovedet skal komme ind på dit site, skal deres søgeord være på din hjemmeside. Hvis de søger på fliser eller kakler til f.eks et køkken eller badeværelse, så kommer de kun på besøg hos dig, hvis du har de ord på siden.

Hvis du har ambitioner om at komme højt op på Googles søgeresultatside, kan det være en god ide at få nogle til at linke til dig. Og helst links med en god Pagerank (hent den hos Google). Det er lidt som i skolegården, hvis de seje elever synes, du er sej, synes andre det også. Og særlig vigtigt: Google synes det.

Og så er jeg tilbage ved begyndelsen: Ingen gør det, selv om det er gratis! I hvert fald meget få i Høje Taastrup og mon ikke det gælder andre steder i landet også. Selv om det burde være en del af det daglige arbejde for webredaktøren. Umiddelbart virker det som om folk opgiver fra begyndelsen, men følg rådene nævnt her og se om du ikke over flere besøgende og en bedre placering på søgemaskinerne. Hvis du har mod på mere, kan du få hjælp og råd hos selveste Google i deres webmaster Guidelines.

Link ordentligt!!!

Det har længe været til stor morskab, når man skrev miserable failure i Goggles søgefelt, kom George Bush op øverst i søgeresultatet:-) En såkaldt Google bomb.

Lidt i samme stil gave gav French minitary victories (der har ikke været mange i de sidste 100 år). Når man søgte på Google efter en franske militære sejre, foreslog Google venligt french military defeats, se: http://www.albinoblacksheep.com/text/victories.html.

Herhjemme har mange også haft sjov med at skrive hulemand i linkteksten og linke til Anders Fogh Rasmussen.

At de tre tilfælde overhovedet findes skyldes bl.a., at folk linker til hinanden, og hvad de skriver i deres links. Nogle har naturligvis manipuleret med linktekst.

Morale: Tænk over, hvad du skriver i linkteksten. Lad nu være med at skrive her. Det er i de færreste tilfælde det, siden handler om. Det er brugervenligt at skrive, hvad du linker til.

Her er et link Allan Helleskov Kleiner.

PS.: Google har fået ram på de nævnte eksempler, men hold øje med nye. Hvis nok mennesker manipulerer med deres link, kommer der en ny bomb.

Skriv hvis du finder nogle!

 

Firmaernes selvmordsblog

Flere firmaer har folk ansat til at blogge også kaldet PPP (Paid Per Post). Der er ligefrem flere jobbørs, f.eks. Get paid to blog. Det er ikke bare i udlandet at det sker. Herhjemme har vi BloggerWave og andre. I USA får bloggere får mellem 5-10$, men kan få mere. De sidder og skriver blogs, hvor de anbefaler forskellige ting, som de er betalte for at anbefale. Uetisk, men smart. Hvem stoler vi mest på: En ven/bekendt eller en reklame, vi får ind af døren? Nu kan man diskutere, om man kender bloggere, men vi har paraderne nede, da det jo er almindelig mennesker, der skriver blogs. Men nej.

Jeg forstår slet ikke, at firmaerne tør. Tænk, hvis det bliver opdaget. Og bloggere har det jo med at blive ved indtil sandheden kommer frem. Firmaer, der bruger den slags markedsføring, har i mine øjne allerede tabt. I mine øje troværdighed. Og vil jeg handel et sted, jeg finder utroværdigt. Næppe.

Ud over at påvirke andre til at købe firmaets produkter, kan de også medføre en bedre placering på søgemaskiner. Hvilket mange naturligvis gerne ser – og også derfor de gør det.